Menu

Opdaterede retningslinier vedrørende tilskuere fra 21. april 2021.

image
21. april 2021 kl. 17:13
Forsamlingsloftet er hævet til 50 personer, hvilket betyder, at der må være tilskuere til fodboldkampe- og træning.

Det generelle udendørs forsamlingsforbud er hævet pr. 21. april, og det betyder, at det nu er muligt at forsamles op til 50 personer i forbindelse med en udendørs fodboldkamp, -stævne eller -træning. Herunder tæller både spillere, trænere, dommere, officials og evt. tilskuere. Et helt konkret eksempel kunne være, at hvis der er 31 aktive personer i kampen (22 spillere på banen, 6 udskiftere, 2 trænere, 1 dommer), så må der være 19 tilskuere.

Det skal være tydeligt, hvilke personer der hører til hvilket arrangement på anlægget. Hvis dette ikke helt naturligt er tydeligt i forhold til anlæggets udformning, skal det tydeliggøres ved afspærring fx med minestrimmel, kegler, toppe eller lignende, så politiet ikke er i tvivl, hvis de skulle komme forbi.

Retningslinierne beskriver også ændringer i forhold til klubhus og omklædningsrum, der i HG fortsat er lukkede.

De opdaterede retningslinier kan læses her.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies
Luk