Menu

Ingen tilskuere i Corona-tiden - klubbens ansvar

image "Ingen tilskuere" har Kulturministeriet sat som en af betingelserne for at genåbne idrætten med et udvidet forsamlingsloft på 50 personer. Muligheden for at være 50 personer til stede gælder alene personer, som er en aktiv del af aktiviteter, herunder udøvere, trænere, dommere mv. Det gælder dermed ikke tilskuere.
14. april 2021 kl. 19:04

"Ingen tilskuere" har Kulturministeriet sat som en af betingelserne for at genåbne idrætten med et udvidet forsamlingsloft på 50 personer. Muligheden for at være 50 personer til stede gælder alene personer, som er en aktiv del af aktiviteter, herunder udøvere, trænere, dommere mv. Det gælder dermed ikke tilskuere.

I forbindelse med genåbningen af den danske foreningsidræt er der fortsat corona-restriktioner - se Fodboldens corona-regler her. Bl.a. er det fortsat ikke tilladt at afvikle hverken træning eller fodboldkampe med tilskuere på anlægget (uanset hegn, afstand, forældreroller, osv.).

Det er til enhver tid den arrangerende forening af aktiviteten (træning eller kamp), der har ansvaret for, at alle regler overholdes.

Hvis politiet vurderer, at forsamlingsforbuddet er overskredet (fx pga. tilskuere), kan der udskrives personlige bøder til alle tilstedeværende, samt evt. en arrangørbøde til hjemmeklubben.

 

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies
Luk