Alkohol-/ruspolitik
HG’s holdning er, at idræt, alkohol, tobak, øvrige nikotinprodukter samt andre former for rusmidler ikke hører sammen og klubben har i den forbindelse vedtaget følgende politik:
- Børn og unge under 18 år må ikke drikke alkohol, ryge tobak eller anvende andre rusmidler i forbindelse med træning, kampe eller stævner, hverken i ind- eller udland.
- Alkohol- /rusmiddelpolitikkens regler er naturligvis også gældende for alle andre former for ulovlige rusmidler og euforiserende stoffer, så som eksempelvis hash, ecstasy, kokain m.m.
- Unge mellem 16 og 18 år kan få tilladelse til at drikke alkohol ved sæsonafslutninger, og lignende arrangementer.
- Trænere og ledere må ikke møde op til kamp, træning eller andre HG-aktiviteter i påvirket tilstand.
- Trænere og ledere har ret til at bortvise berusede/påvirkede tilskuere/forældre, der under kampe eller træning virker generende/forstyrrende på omgivelserne.
- HG forventer, at klubbens ledere, medlemmer og forældre anerkender, at alle har et ansvar for at foreningens alkohol- /rusmiddelpolitik efterleves.
- Hvis en leder, træner, instruktør, et medlem eller forældre observerer, at en tillidsperson eller anden person med tilknytning til HG, handler i strid med foreningens alkohol- /rusmiddelpolitik, er det foreningens håb og forventning, at vedkommende vil meddele sin viden videre til bestyrelsen/sportsudvalg, så denne kan handle i overensstemmelse med foreningens alkohol- /rusmiddelpolitik.
Alle sager omhandlende alkohol og rusmidler eller andre problemstillinger behandles fortroligt på bestyrelsesniveau og alle handlinger samt beslutninger i den forbindelse, træffes helt og holdent af bestyrelsen. Ændringer af ovenstående politik kan kun besluttes af bestyrelsen.